10.jpg
IMG_5186.jpg
6.jpg
10.jpg

Livekoncerter


Vi skaber uforglemmelige oplevelser

SCROLL DOWN

Livekoncerter


Vi skaber uforglemmelige oplevelser

963820_469797916446552_1401213967_o.jpg

Vi elsker livemusik

Vi elsker live events og at skabe oplevelser for og med andre - og fordi vores lydkompagni er fyldt med forskellige mennesker og kompetencer har vi erfaringer med at lave alt fra små lydjobs til større eventafviklinger, fester, teater, festivaler m.m.

Vi råder over lyd-, lysudstyr & bands til at lave de fleste små og mellemstore events for op til 3000 mennesker. Med vores transportable live-setup kan der f.eks. afvikles koncerter, live-radio, teaterforestillinger, installationskunst m.v.

I eget regi er vi bl.a. med til at drive arrangørgruppen Badestuen der månedligt arrangerer gratis vækstlagskoncerter, ligesom vi indgår i flere lokale partnerskaber om at skabe musisk liv i Roskilde.

IMG_5186.jpg

Tidligere cases


Tidligere cases


Moustache Festival // Høj lyd, lavt strømforbrug

I 2016 leverede vi endnu engang teknisk udstyr til Moustache Festival.
Setuppet inkluderede bl.a. dobbelt Class-D Turbosound front, 32 kanalers digitalpult, fuld mikrofonløsning, baggear og 8 stk Venturelite 90W LED Movingheads.

Det samlede strømforbrug for 10 timers livemusik svarede til mængden af energi i 15 liter fordampet vand. Til sammenligning brugte et traditionelt firma over 800% mere strøm til et lignende setup i samme lokale. 


Roskilde Unplugged // Musik i øjenhøjde

I samarbejde med Roskilde Handel har vi siden 2016 været medarrangør på byfestivalen Roskilde Unplugged. Ud over at levere lyd, lys og teknikere til 12 scener med over 40 kunstnere, har vi også ageret projektledere og bookere.

Festivalen forløber over en weekend og musikken bærer præg af at være jordnær og i øjenhøjde med publikum. Vi har præsenteret navne som Thomas Buttenschøn, The Orange Grove, Long Dog Orchestra, Karen Billeskov Band og mange flere.
Til Unplugged 2017 var ca 15.000 gæster over 2 dage i Roskilde midtby.


Stenbro Gymnastik Stævne // Fuld knald på livemusikken

VI leverede en komplet pakkeløsning til Stenbro Gymnastik Stævne 2017. Lørdag aften havde vi foruden teknisk udstyr medbragt eget band og DJ, som spillede op for 600 festglade gymnaster.

Hovedarrangør Emil Hein Maltesen udtalte følgende efter arrangementet:
"Jeg havde fornøjelsen af at booke INSP Sound til et arrangement i en idrætshal til ca 600 personer. Alt spillede i forhold til lys, lyd og opsætning. INSP Sound er yderst fleksible og leverer en top service som hjalp hele vores event med at blive en succes.
Mange tak - På vegne af DGI Storkøbenhavn."

19.jpg

Roskilde Litteraturfestival

VI leverede lydmand til Roskilde Litteraturfestival på Roskilde Bibliotek med blandt andet Mund De Carlo, Krimiforfatter Jesper Stein & Oversættere Jep Loft og Anders Dohn.

Musikbibliotekar Anya Mathilde Paulsen udtalte følgende efter arrangementet:
"I skal simpelthen have en kæmpe tak og den største ros muligt for jeres assistance med al lydteknikken ved Litteraturfestivalen. Alle mine kolleger er så imponerede over, hvor fantastisk I løste opgaven. Det var virkelig en lettelse for os, at I kunne træde til med så kort varsel, og det fik bare hele dagen til at glide på den mest professionelle vis at have jer med om bord."

6.jpg

Galleri


Galleri


13323789_1199013226776548_1407146588348263326_o.jpg
13735785_1745013395768311_3061747537597919069_o.jpg
31.jpg
mtp_6830.jpg
15.jpg